Lavet af Mogens Dyre.
Drejebænken er lavet på diverse kurser med Mogens Dyre, der er lavet over 400 stk.
Jeg har fået lov at sætte forklaring og div. tegninger fra kursusheftet på min hjemmeside, så alle der mangler en mini drejebænk, kan lave en.
Tingene der skal bruges til drejebænken, kan fremskaffes af alle. Materialer fremgår af teksten.
 

 

MINIATURE DREJEBÆNK



 

 

 

 

 

 

 

 

Princip skitse 


 

 

 

OPSPÆNDINGSGREJ

 

 

Trekant - hul patroner
Det vigtigste fastgøringsmiddel er TREKANT MEDBRINGEREN hvori der forfra er savet 3 savesnit, der tilsammen udgør et trekantet hul.
Drejeemnernes venstre ende, kan sikkes ind i dette hul, når der er tildannet tilsvarende d.v.s. tilpasset som en trekantet pyramide eller som en blyant, der er tilspidset der er tilspidset med kun 3 snit, den patron anvendes til tynde emner i ben horn og ædle træsorter, idet materialet ”komprimeres i hullet, hvor ved man undgår ”flækning” 

 

 

Korsmedbringeren


Til lidt tykkere emner anvendes en KORSMEDBRINGER, der ligeledes fremstilles af en lukket møtrik, hvor der forfra er savet to snit vinkelret på hinanden og midt igennem et 2 mm hul, der er boret midt i møtrikkens kuppel 4 små stykker af et kasseret savblad, tin loddes fast i sav snittene uden at spærre for det 2 mm. hul, der skal anvendes til perle dorn ved drejning af perler. Denne dorn er ca. 50 mm. lang og består af en 2mm cykel-egern med egernmøtrikken påskruet møtrikken der er af messing, placeres med sit hoved på pinolens spids medens den anden ende af dornen trykkes ind i korsmedbringerrens 2 mm. hul. Det arbejdsstykke, der skal drejes til perler er i forvejen forsynet med langsgående 2 mm. boring hvorigennem dornen stikkes forinden den føres ind i korsmedbringerrens hul( se tilbehørstegningerne). 

 

 

Kors medbringeren og perledorn.

 

Korsmedbringeren med perler og perledorn 

 

Planskive. Det mørke er lodningen omkring møtrikken.
PLANSKIVE anvendes ved drejning af skive eller skålformede emner, som enten spændes fast med en skrue og møtrik i et center hul eller fastspændes med små træ skruer som i skrues bagfra gennem huller i planskiven, planskiven kan være af messing, der er til loddet på en åben møtrik. Opmærkning af center hul bør finde sted medens planskiven er skruet på spindlen, hvor ved man kan sikre sig at hullet kommer til at ligge midt i center linien, idet eventuelle skævheder i spindel og gevind ingen indflydelse får.
Ved emner, hvor man vil undgå skruehuller, kan emnet limes fast på planskiven med et stykke papir imellem emnet og skiven.
Med et knivblad kan man - når arbejdet er færdigt –forsigtigt ”flække” papiret og derved frigøre det færdige emne.
Papirrester på planskiven og emne fjernes ved afslibning med smergelpapir.

 

            Huljern                           skråmejsel                     stikstål                     faconstål

Til at begynde med vil det værre fuldt tilstrækkelig med fire drejestål: 1 huljern (drejerør) en skråmejsel (fladjern) 1 faconstål og 1 stikkestål.
Disse små drejestål kan næppe købes til formålet, men et sæt små billedskærejern kan anvendes hvis det slibes til drejeopgaven.
Drejestålene kan man udmærket godt selv fremstille ved til slibning af gamle små file- måske lige bortset fra huljernet, der kan fremstilles af en rørformet fjederstift, (bruges eksempelvis i bildøre) den kan fås i mange dimensioner,

Skråmejslen fremstilles af 2,5 – 3 mm. tyk lille fil der tilslibes med et skrå skær med en ægvinkel på 15- 20 grader.

Faconstålet tilslibes af en tilsvarende fil men med 2 cirkelbuer der tilpasse danner en spids, æggen er 90 grader.

Stikkestålet anvendes på højkant og forsynes med et på ca., 60 grader med en ægvinkel på 90 grader. Under slibningen skal der sørges for hyppig afkøling i koldt vand, idet den mindste misfarvning vil medføre afhærdning af stålet og dets anvendelighed kompromitteres, Efter slibningen bør det slebne område (fasen) efterstryges (brynes) med en kansas sten eller skifersten hvilken forlænger skærets standtid. (Skarp)

 

Til drejning af ringformede emner fremstilles på drejebænken en simpel træ dorn – en RINGDORN - der i den ene ende har en korsformet udsavning der passer til korsmedbringeren og som i den anden ende styres af pinolen. Dornen gøres konisk så den f. eks. i den ene ende passer til små fingerringe ca. 16 mm. i diameter og i den anden ende passer til større ringe f.eks. 22 mm.

 

Tak til Mogens.

 

Mine kommentarer:

Der findes mange forskellige cykelnav billige og dyre, jeg har brugt de billige.

Kig efter motorer på genbrugscenter Blå kors eller lign. steder, eller der hvor man køber vaskemaskiner (brugte) der er altid nogle der skal kasseres.
Jeg har brugt en symaskinemotor.

OBS: Frem for alt, pas på omkring det elektriske, spørg elektrikeren eller få ham til at montere de strømførende ledninger

Sørg for at motoren er afdækket/skærmet af, som der skrives om i teksten, rør aldrig nogen sinde ved motorens elektriske dele.

Sluk for strømmen hvis der skal ændres noget.

Brug ikke løsthængende tøj, det kan komme i de roterende dele. Det samme gælder for langt, løsthængende hår!!!

Brug altid beskyttelses briller

Det er på eget ansvar, hvis der sker fejl, skader eller andet, i forbindelsen med brugen af drejebænken, TÆNK JER OM.

Drejebænkens GRUNDPLADE er det faste fundament, som skal sikre den nødvendige stivhed og målefasthed selv under vekslende temperatur og fugtforhold.

Grundpladen fremstilles bedst af en 20 eller 22 mm, plastlamineret spånplade, (køkkenbordplade) dette materiale er så slidstærkt. at det kan anvendes til de styrende VANGER, som sikrer korrekt styring og placering af PINOLDOK og FORTSÆTTER (anlæg).

Grundpladen og den forreste vange holdes fast i forhold til hinanden af mellem væggen, der samtidig danner aflukke for drivmotor og den bag ud afvendende værktøjsskuffe. Til sidestykkerne, mellem væg og værktøjsskuffe kan man udmærket anvende spånplade uden plastiklaminat.

Motoren er af den type, der anvendes til vandpumpen (lænsepumpe) i de fleste vaskemaskiner og i nogle opvaskemaskiner

I bænkens venstre side findes SPINDELDOKKEN, der består af 2 sammenboltede lægterstykker, der har en stram udboring som fastholder spindelnavet. Der er anvendt et cykel-forhjulssnav, da dette er billigt, solidt og stabilt og kan efterspændes til præcis centrering ved opstået slør. Navet støjer måske en smule mere end et glat leje, men er til gengæld mere holdbart.

Spindlens højre gevind ende anvendes til fastskruning af de aktuelle MEDBRINGER hvortil drejeemnerne fastgøres. Til dette formål anvendes f.eks. TREKANT-HULPATRON, KORSMEDBRINGER, PLANSKIVE mm. (se tilbehørstegningerne) REMSKIVEN, der er monteret på spindlens venstre genvindende er af træ med et boret hul i midten (ca. 7 mm.) det er så snævert at det med magt kan skrues fast på spindlens gevind, remskives diameter skal være 2-3 gange større end motorremskivens diameter. Herved opnås den bedste omdrejningshastighed for små emner (ca. 900-1200 o/min).

De fleste motorer af den nævnte type er ”født med” en omdrejningshastighed på 2600-2800 o/min.

FORTSÆTTEREN

Helt ude til højre findes PINOLDOKKEN, der ligeledes kan forskydes og fastspændes med en bolt med fløjmøtrik. Dokken har en nedadvende Tap (dyvel) der passer nøjagtig ned i slidsen (mellemrummet mellem vangerne). Sammen med bolten sørger denne tap for at pinolen spids altid peger direkte mod spindlen. Selve pinolen er en øjenbolt med fløjmøtrik, der tjener som kontramøtrik. Den forhindre pinolen i at dreje sig løs under arbejdet. Øjenbolten tilspidses med en fil eller på en slibesten.

OPBYGNINGEN AF BÆNKEN.

1. Der afsaves en ca. 3,5 cm. bred strimmel af grundpladens længste side. Strimlen skal udgøre forreste vange, de to snitflader, som skal danne slidsens vægge skal være helt lige, vinkelret på oversiden samt slebet helt glatte med sandpapir. Under fastskruningen af vangen sikre man sig for eks. Med en 8 mm. dyvel at slidsen har nøjagtig samme bredde i hele sin udstrækning.

Navet holdes fastspændt mellem to lægtestykker der udgør,

SPINDELDOKKEN. Under udboring af narvhullet holdes de to lægtestykker fast sammenspændt med en skrutvinge og boret (det skal være et træ bor) anbringes med spidsen i overgangen mellem de to lægtestykker.

Der bores først en lille fordybning med et ca. 25 mm, bor for at gøre plads til navets kugleskål, dernæst bores der helt igennem med et bor der passer til navets centrale del. Dette hul skal være så snævert at det under sammenskruningen stramt kan fastholde navet. Skulle hullet under sammenskruningen blive lidt for stort kan man udmærket høvle lidt af klodsens tykkelse.

Spindeldokken fastspændes på grundpladen med to 8 mm. brædder bolte, hvortil der er boret to 8 mm huller i lægtestykkerne. De tilsvarende huller i grundpladen og i forreste vange skal være på 10 mm. idet man herved for mulighed for at justere dokkens placering under dens endelige fastspændingen.
Navets konusser og kontramøtrikker løsnes og gevindstykket skrues så meget til venstre at den udragende frie venstre ende bliver dobbelt så lang som den frie højre side. Derefter skrues konus og møtrik fast - i en sådan indbyrdes stilling at spindlen kan drejes let uden modstand, men også uden slør. Spindlens venstre ende forsynes med en remskive af træ, der er forsynet med et 7 mm. hul i midten, der gør det muligt at remskiven med magt kan skrues på gevind enden.

Der bør nu kontrolleres omhyggeligt om begge spindel ender har nøjagtig samme afstand over grundpladen, hvis dette ikke er tilfældet må spindel dokken hæves lidt i højre elle venstre side, idet dokken klodses op med en strimmel papir eller karton. Når den endelige placering til sin tid gennemføres, kan disse stimler limes fast på dokken.

PINOLDOKKEN.

 

 


3. PINOLDOKKEN fremstilles af et lægtestykke ved udboring og savning, som vist på tegningen.

I dokkens midterlinie på undersiden bores et 8 mm. hul til en stump dyvel der sammen med bolten skal styre pinol dokken i slidsen

Når pinol dokken er anbragt på plads føres den hen til spindlens venstre ende, hvor den trykkes mod spindlen, medens spindlen drejes rundt med hånden, herved fremkommer der et mærke i pinol dokken netop der hvor pinolhullet skal bores, på dette sted bores der nu et 6 mm. hul med et træ bor idet man omhyggelig sikre sig at hullets retning er parallelt med dokkens underside og med slidsens retning.

Hullets venstre side bores lidt op med et 8 mm. bor for at give plads til indslags møtrikkens hals, denne møtrik kan eventuelt undværes idet man i stedet i stedet for 6 mm. bor borer et 5,5 mm. hul og så med øjenbolten skære gevind i træet.

Fløjmøtrikken på øjenbolten anvendes som kontramøtrik, der ved fastspænding sikrer at øjenbolten ikke drejer sig under arbejdet, år den er anbragt i den rigtige stilling.

Med fastgjort pinol skubbes pinoldokken nu hen til spindlen hvor der kontrolleres at pinolspidsen akkurat berører spindelenden i dens midtpunkt, hvis dette ikke er tilfældet må enten spindeldokkens eller pinoldokkens højde hæves en smule idet der anbringes en strimmel papir under hele dokkens flade, hvor papiret kan limes fast- men kun på dokken ikke på grundpladen.

4. FORTSÆTTEREN. Anlægget, der tjener til støtte for drejestålene under arbejdet fremstilles ligeledes af et lægtestykke i facon som vist på skitsen, for stykket er spaltet op for at give plads til en bolt, der tjener til fastspænding af fortsætteren, der altså kan flyttes til højre og venstre og skydes frem og tilbage. For at beskytte fortsætterens overkant mod slid, kan den forsynes med en lille messingstrimmel som vist. Som fortsætter kan også anvendes et stykke vinkelbøjet 2 mm. messingplade.

Bør af sikkerhedsmæssige grunde anbringes under grundplade, hvor den fastgøres med skruer eller med spændebånd og skruer. Den forsynes med en lille remskive, der passer stramt på motorakslen. Motoren anbringes så tæt ved venstre sidestykke at remskiven kun er ca. 1 mm, fra sidestykket, hvorved man sikre sig at remmen ikke kan springe af motorens remskive.

Som drivrem anvendes en strimmel bil slange eller motorcykel slange. Dette giver to sikkerhedsmomenter, idet en finger ikke bliver beskadiget, hvis den kommer imellem rem og remskive og for det andet vil et emne ikke blive ødelagt hvis at drejestål ”hugger i” idet remmen så blot vil springe af spindlens remskive.

Forholdet mellem de to remskivers diameter bør være 1:2 eller 1:3 idet det er hensigtsmæssigt at reducere til en spindelhastighed på 900 – 1200 omdr./min. Motoren er ”født” med en hastighed på mellem 2600 og 2800 omdr./min.

Når motorens pumpedel, som ikke skal anvendes, er afmonteret viser det sig ofte at den længste akselende der skal bære remskiven drejer den forkerte vej, i så tilfælde bør ankeret tages ud og vendes – men det bør nok være en kyndig person, der foretager denne operation

Såfremt motoren er forsynet med et blæsehjul skal dette monteres igen, da motoren vil blive for varm og brænder sammen, kun meget få motorer er forsynet med en TERMOSIKRING. For at sikre en god ventilation må bag beklædningen bag motoren enten være en perforerede metalplade eller en krydsfinerplade der er forsynet med mange huller på 10 mm. i diameter – så småt en lillefinger ikke kan stikkes ind i og nå motoren. Under montagen af motoren skal der påses at ingen skruer eller bolte der er i forbindelsen med motorens stel eller ledninger stikker igennem til ydersiderne, idet forskrifter kræver, at man hverken direkte eller indirekte kan komme i berøring med stel eller strømførende ledninger. Den elektriske ledning der skal tilsluttes motoren forskriftmæssigt, for eks. med isolerede spadestik og ledningen skal fastgøres således, at træk i ledningen ikke kan overføres til et træk på tilslutningsstedet. Det elektriske montagearbejde bør nok overlades til en kyndig person f.eks. en elektriker.

Motoren stoppes og startes ved en gennemgangsafbryder, der er sat på til ledningen udenfor drejebænken.

Da spindel og pinol har fået nøjagtig samme højde over grundpladen som beskrevet ovenfor mangler vi blot at finjustere spindlens længderetning, pinolen køres helt til højre ende og spændes fast og et stykke tyndt ståltråd skrues fast på spindlen højre ende, ståltråden rettes nu ud i retning mod pinolen og bides af lige foran pinolspidsen, Spindlen drejes nu rundt med hånden og ståltrådens spids vil beskrive en lille cirkel i luften foran pinolspidsen , Med hånden rettes nu ståltråden til, så den lille cirkel bliver mindre og mindre. HVIS den lille cirkel ikke befinder sig lige foran pinolen, hvis højde og retning allerede er fastlagt, skal spindlens retning justeres.

Hvis ståltråd spidsen eller den lille cirkel ligger bagved (indenfor) eller foran (udenfor) pinolen, må den fastspændte med lette slag med en lille hammer forskydes en smule indtil overensstemmelse. Skulle den lille cirkel nu ligge lidt over eller lidt under pinolen må spindel dokken ”løftes” lidt op i venstre eller højre side med en strimmel papir, der kan fast limes på dokken, når justeringen er korrekt.

Til toppen til startsiden